Velkommen til Forlaget Ezra

Forlaget Ezra er lavet med henblik på udgivelse af kristne bøger.
Den første af forhåbentlig flere er “Herrens Dag”. I bibelen læser vi om en mand, jøden Ezra, der efter det babyloniske fangenskab fik lov at rejse til Jerusalem for at undervise folket i Guds ord, jf. Ezras bog 7,1-10. Der står nogle vigtige oplysninger om ham, nemlig først at Gud var med ham, og for det andet at “han [Ezra] havde sat sig for at granske Herrens lov og følge den og lære Israel lov og ret.”


Det er dette samme forsæt, der er grundlaget for Forlaget Ezra. Som Israel efter halvfjerds år i babylonisk fangenskab havde brug for atter at høre Guds ord, har kirken (Kristi legeme) brug for at høre Guds ord, da den på mange måder er blevet fremmed over for Ordet under påvirkning af verdslighed og humanistisk forkyndelse. Som et redskab for forkyndelse og lære i henhold til bibelen som Guds inspirerede ord blev forlaget Ezra lavet.



© 2013-2014 Forlaget EZRA -
Kontakt os